Kraniosakralbehandling

En blid og nænsom behandling

“Gør hvad du kan, med hvad du har, der hvor du er.”

 

Roosevelt

Om kraniosakralhandling

Kraniosakral terapi er en blid og nænsom behandling med dybdegående virkning på krop og sind.

Behandlingsformen er bl.a. udviklet af den amerikanske speciallæge i Osteopati (knoglelære) Dr. John Upledger.

Med præcise og blide berøringer retter denne terapiform sig specielt mod Kraniosakral systemet, der består af kraniet, rygsøjlen og korsbenet.

Der arbejdes med den Kraniosakrale rytme, dvs. den bevægelse der opstår når rygmarvsvæsken dannes og flyder i kraniet og rygmarvs-kanalen.

I lighed med, at det er muligt at mærke blodets pulseren gennem vores årer, er det muligt at mærke rygmarvsvæskens rytme forskellige steder på kroppen.

Det optimale og ønskelige er et konstant rytmisk flow, der virker positivt på krop og psyke.

Behandling af følgende symptomer:

  • Stress og stressrelaterede sygdomme

  • Hovedpinger, forskellige typer.

  • Problemer i sanseapparatet

  • Efterbehandling af trafikulykker eller slagtraumer

  • Bid problemer

  • Indlæringsproblemer og ordblindhed

  • Psykisk uro

Hvordan foregår behandlingen? 

Behandlingen går ud på at løse centralnervesystemet fra pres og blokeringer.

Formålet med at fjerne pres og blokeringer er, at regulere den kraniosakrale rytme samt at nære og styrke centralnervesystemet ved at stimulere væskegennemstrømningen.

Når terapeuten forbinder sig med Kraniosakral rytmen, oplever patienten ofte en behagelig og dyb afspænding, i hvilken tilstand spændingsløsning og forandring nemmere sker.

I denne tilstand er patienten yderst afslappet og tæt på underbevidstheden, der sommetider frigiver psykisk materiale, som beder om opmærksomhed for at blive forløst.

Behandlingen er smertefri og foregår med patienten liggende påklædt på en briks.

Senetensbehandling

Hjælp til selvhjælp

Tankefeltterapi

Mindfulness