Om NADA behandling
Hvad er NADA? Tja, den korte forklaring er, at det er en form for øreakupunktur.
Den lidt længere version er, at NADA er en særdeles velafprøvet og veldokumenteret behandlingsform, som for over 40 år siden blev introduceret som en supplerende / støttende behandling på Lincoln Hospital i New York, hvor man arbejdede med forskellige misbrugsproblemstillinger.
I Danmark startede NADA på Amtshospitalet i Nykøbing Sj. i 1997 og har siden bredt sig til hele landet på f.eks. institutioner, hospitalsafdelinger, bosteder, fødegange, smerteklinikker, Hospices mm. Behandlingsformen har således bevidst sit værd i både mange år og i rigtig mange sammenhænge. Metoden anvendes i dag over det meste af verden i forbindelse med stresslindring samt som et vigtigt fundament i personlig udvikling og håndtering af følelser og kriser f.eks. via Røde Kors i forbindelse med naturkatastrofer o.lign.